VisitNordfyn

Vinter på Nordfyn

Dejlig natur, en lækker kage, hygge med børnene i sommerhuset eller vintercamping og bare ren afslapning med udsigt til havet - det er vinterferie på Nordfyn. Nyd en afslappende ferie om vinteren på Nordfyn og få ladet alle batterierne op.

Mor og datter leger på Hasmark Strand i efterårs- og vintertiden
Foto: Daniel Villadsen

Råhygge på Nordfyn

God mad, hygge sammen, at dyppe tæerne i det kolde vand ved Søbadet og så sætte sig ind i saunaen med hele familien - Nordfyn er bare hyggelig om vinteren💧🧊

Vinterferie for børn

Vinterferie på Nordfyn = Børnesjov! Naturbingo, legepladser, bisonsafari og vilde natureventyr venter🏊‍♀️🥽🐉

Find flere sjove aktiviteter for børn i vinterferien

Det sker på Nordfyn i ferien!

Vinter i Nordfyns natur

Nyd den flotte udsigt og en frisk gåtur i Nordfyns smukke vinternatur! Husk kikkert, regnfrakke, gode støvler og termokanden med varm kaffe, te eller kakao - så er du klar til en god vandretur! Og husk at det er aldrig for koldt at tage på picnic, når man bare har tæpper med ⛄ - og så kan man også tænde et hyggeligt vinterbål🔥

Leg sammen i vinterferien på Nordfyn!

Vintervejr er uforudsigeligt, men husk at der er ikke forkert vejr, kun forkerte klæ'r 🧤

Vi er klar med lege-tips:

  1. Organiser jeres egen familieturnering med discgolf ved Fuglsang Strand eller et UNO-mesterskab i sommerhuset🏆
  2. Tag på naturbingo i vinterlandskabet med VisitNordfyns vinterbingokort og se om I kan få hele pladen fuld!
  3. Find tusser og farver til sten hos boghandlen i Bogense eller Otterup og mal de flotteste sten, som I kan tage med ud på tur bagefter og give stien lidt kulør 🎨
  4. Lav det flotteste kunstværk af sten og grene i Nordfyns natur og gør det til et evigt minde med et foto📷
  5. Er der sne, så kan I lave områdets største snemand eller en smuk sneengel i sneen⛄👼
  6. Far af sted på Natureventyr rundt på Nordfyn med gratis app og bliv hovedpersoner i jeres helt egne eventyr👸🐉
  7. Find nogle af de geocaches, der gemmer sig rundt i Nordfyns natur - det kræver kun at I downloader Geocaching-appen

 

Vintercamping og vinterferie på Nordfyn