VisitNordfyn
Skåstrup skov ved aftentid

Skøn natur

Nordfyns natur er dejlig hele året rundt!

Skåstrup
Foto: Casper Hansen

Så er det tid til at tage kamera, madpakke og vanddunk med og gå en tur! Nordfyn er perfekt til vandre- eller cykelturen med flotte naturområder, skove, flotte strande og smukke landskaber fra bakker i vest og sletten i øst. Nyd Nordfyns natur!

Nordfyns flotteste naturområder

Oplev de mest spektakulære naturområder på hele Nordfyn!

Udforsk en ø!

Æbelø er den mest kendte - men vidste du, at der faktisk er mange flere ubeboede øer på Nordfyn, som du kan opleve? Husk at tjekke hvornår du kan gå derover...

Tur ved kysten

Der er også andre kystområder ved Nordfyn end ren badestrand. Gå en dejlig tur ved stranden i et område, hvor der ikke er så mange mennesker...

En tur i skoven

Grønt er godt for hjernen - nyd en tur i det grønne ved skov og mose på Nordfyn!

Hvordan kan hele familien have det sjovt sammen ude i naturen?

Vi har nogle forslag til jer om at lege sammen ?

1. Ta' på naturbingo i skoven, på stranden eller alle de andre naturområder! Klik her og find vores naturbingoplader og se hvem der først får fuld plade?

2. Lav kunstværk i naturen af sten, nedfaldne grene og blade eller hvad I ellers kan finde. Måske kan I lave en mandala på græsset af tingene og tage et billede, måske kan I lave et pirathoved af små sten? Fantasien sætter ingen grænser, så her er nok at prøve - og så kan I tage et billede af kunstværket bagefter?

3. Prøv at tage bind for øjnene og lade en anden guide dig og gå lige så stille i naturen - det skærper sanserne og du opdager hvordan du ellers kan mærke, dufte og sanse naturen omkring dig.

4. Ta' på natureventyr rundt i de nordfynske områder - det er helt gratis og kræver kun at I downloader app'en, så kan I gå på eventyr sammen. Klik her og se mere om Natureventyr ?

5. Skovtur er hyggeligt hele året rundt - pak en kurv med lækker mad, kaffe og kakao og tag et tæppe med ☕?? Find gode steder til en picnic her ?

Og husk: Tag billeder, ikke blomster! Lad naturen bevare sin skønhed, mens dine fotos fanger øjeblikket for evigt. ??

Sådan går I til frøkoncert med familien!

  • Gå en tidlig aftentur ned til det nærmeste vandhul.
  • Når I nærmer jer, vil I nok høre høje plask. Frøerne mærker at I kommer og gemmer sig.
  • Stå helt stille ved vandkanten et par minutter.
  • Hvis I er heldige, kan I se frøerne dukke op en efter en, og I kan snart høre et kor af kvækkere begynde at kalde.

Vil du gerne blive klogere på frøer og tudser? Lær mere på naturfamilier.dk