Seværdigheder i Bogense
Hvad skal du se i Bogense? Find de flotte seværdigheder og alle de finurlige detaljer i Bogense på din helt egen byvandring. Bogense byder på mange gode historier🏘️
Bogense fik sine købstadsprivilegier af kong Erik Menved i 1288. Dengang var Bogense en aktiv handelsplads med færge til Klakring ved Juelsminde i Jylland. I 1575 blev byen lagt i aske af en brandkatastrofe, og byen mistede betydning. Til gengæld blev byen den vigtigste handelsby for oplandet, der blev opbygget en aktiv industri ved den gamle havn, og byen fik i 1900-tallet en jernbanestation med forbindelse til Odense og Middelfart.
I dag er Bogense Danmarks hyggeligste købstad med et velbevaret torv og mange gamle, hyggelige byhuse. Se mere om huse og seværdigheder på byvandring gennem den gamle del af Bogense, hvor vi begynder og slutter ved Bogense havn.
Byvandring gennem Bogense

Bogense Gl. Havn
Den gamle havn i Bogense er ren hygge og afslapning, flotte både og fine spisesteder. Men engang var Østre og Vestre Mole aktiv industrihavn med fiskekuttere, færge og fabrikker.

MS Castor på den Gamle Havn i Bogense
Se MS Castor i Bogense, hvor det gamle træskib fra 1936 står som vartegn ved havnen og fortæller historien om fiskeri, sejlads og kystliv.

H. C. Andersen på Bogense Gl. Havn
H. C. Andersen sidder med bare fødder og kigger mildt ud over Bogense gl. Havn - og den flotte skulptur af Jens Galschiøt er et eventyr i sig selv!

Aeromøllen på Bogense Havn
Det høje tårn på havnen i Bogense er faktisk slet ikke et tårn, det er en af Danmarks første vindmøller til produktion af strøm!

Vægterstien Bag Haverne i Bogense
Vægterstien i Bogense er en del af den gamle sti, der tidligere gik hele vejen rundt om den gamle købstad Bogense - og du kan stadig gå noget af ruten!

Bogense Bybæk
Bogense Bybæk snor sig gennem Bogense, og du kan følge med et langt stykke via stier langs bækken, hvor du også kan kigge efter havørreder og oddere!

Nordfyns Museum
På Nordfyns Museum finder du udstillinger om Bogenses og Nordfyns historie og masser af spændende minder fra fortiden!

Manneken Pis, Bogense
Hvorfor har Bogense en kopi af Manneken Pis? Læs den fascinerende historie om Willum Fønss, se de mange sjove kostumer og find vej til byens maskot her.

Nordfyns ældste hus
Find Nordfyns ældste hus, der er over 600 år gammelt - og stadig en flot bygning midt i Bogense!

Farvergården på Adelgade
Farvergården og Hempels Gård - huset på Adelgade 54 har mange navne og har haft mange funktioner gennem årene. I dag er det en af Bogenses mest velbevarede bygninger.

Erik Menveds Kro - historisk bindingsværkshus i Bogense
Fyns ældste kro og en flot bindingsværksbygning fra Renæssancen - du må ikke overse Erik Menveds Kro i centrum af Bogense!

Den gamle Købmandsgård på Østergade
Den gamle købmandsgård er en stor og flot bindingsværksbygning i Østergade i Bogense - og her har været købmandsgård siden 1700-tallet.

Rådhuset i Bogense
Det nye rådhus i Bogense er fra 1921 - men den flotte bygning er stadig i brug som rådhus, og den har gennem mange år haft stor betydning for byen.

Klokkespillet på Bogense Rådhus
Klokkespillet på Bogense Rådhus spiller de skønneste melodier hele året rundt. Find ud af, hvilken melodi den spiller netop nu!

Bogense gamle rådhus i Sct. Annagade
Bogenses gamle rådhus i Sct. Annagade er en flot gammel bygning, og herunder gemmer sig måske en gang der går helt til Æbelø - sådan lyder sagnet i hvert fald...

Bogense Vandtårn
Den flotte tårnbygning på Teglgårdsvej i Bogense er Bogense Vandtårn, hvorfra du kan nyde en pragtfuld udsigt!

Torvet i Bogense
Bogenses gamle smukke torv med de små yndige huse foran kirken er et af de mest velbevarede i Danmark!

Fyns mindste hus
Kunne I have boet her? Find et af Danmarks mindste huse på det smukke Torv i Bogense og forestil jer, om I kunne have følt jer godt tilpas i det lille hus...

Bogense Kirke - Sankt Nikolaj Kirke
Sankt Nikolaj Kirke i Bogense er viet til sømændenes helgen og kirkens spir kan ses langvejsfra, fordi kirken ligger smukt på toppen af en skråning ud mod kysten og det store hav.

Trægården i Bogense
Det store bindingsværkshus ved Adelgade og Kirkestræde i Bogense er mange år gammelt, men er stadig en flot bygning!

Bogense Marina
Bogense Marina er en imponerende lystbådehavn med plads til 700 både, borde/bænkesæt langs molen hvor I kan nyde madpakken, og så er der en fantastisk udsigt ud til Kattegat og Jylland!




