VisitNordfyn

Fjordsporet langs Odense Fjord

Nyd en af Fyns skønneste udsigter på cykelturen langs Odense Fjord mellem Odense Havn og Hasmark Strand - 25 km med god motion!

Venner, Min partner, Mig selv
Kort over Odense Fjord
Ture på egen hånd
Foto: VisitNordfyn

Nyd en dejlig cykeltur på stier og små veje langs Odense Fjord og en helt fantastisk udsigt langs vandet.

Fjordsporet mellem Odense Havn og Klintebjerg Havn er på i alt 11.5 km, men du kan vælge at dele vandreturen op i flere etaper. Ruten går på en sti langs vandet med udsigt til fjorden hele vejen. I Odense kan du begynde fra Odins Bro eller ud for Stige Ø. Ruten er flad og let at vandre eller cykle.

Sådan kommer du til Fjordsporet

  • Der er parkeringspladser på Odense Havn, ved Sortehusene og Stige Ø og ved Klintebjerg Havn.
  • Mellem Klintebjerg havn og Otterup er det muligt at gå ad en Kløverrute.
  • Der er bus mellem Odense og Otterup. Se busmuligheder på rejseplanen.dk

Fjordsporet - en skøn sti langs Odense Fjord

Turen går mellem Odense Havn og langs Odense Kanal og Fjorden ad små stier.

Odense Fjord var oprindeligt en stor fjord med mange små øer, og fjorden var i alt på 8000 m². Men efter store inddæmningsprojekter i 1700- og 1800-tallet er fjorden blevet meget mindre, og i dag strækker fjordområdet sig kun over 2000 m². Til gengæld er der kommet store, frugtbare landbrugsarealer og strandenge ved fjorden.

På Fjordsporet går du langs den kanal, der blev udgravet til Odense Havn, forbi Stige Ø, hvor du kan se udsigten fra de store bakker og langs de gamle diger og på gammel havbund og hen til den gamle Klintebjerg Havn, der engang var den største havn i Odense Fjord, hvor masser af skibe lagde til hver dag med last.

I dag er der 20 øer i Odense Fjord, som du kan se fra stien langs fjorden. Odense Fjord er blevet et naturreservat, og der er mange fugle, der ruger på de forskellige øer. De fleste øer er derfor lukket for offentlig adgang for at give fugle- og dyrelivet fred. Har du lyst til at se en af øerne, er det dog muligt. Du kan besøge den største ø i fjorden, Vigelsø ud for Klintebjerg. Du kan leje en båd ved Klintebjerg. Der er også færge til øen flere gange i løbet af sommerhalvåret, og det er også muligt at tage på guidet tur til øen.

Fra stien langs fjorden kan du måske også lige skimte ud til den lange odde, der afgrænser Odense Fjord fra Kattegat. Det er Enebærodde, hvor man også kan tage på tur.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Klintebjerg Havn

5450 Otterup

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitNordfyninfo@visitnordfyn.dk

Måske også interessant for dig: