VisitNordfyn

Ferie med hund på Nordfyn

På Nordfyn er hele familien velkommen - også hunden! Der er god plads til at gå tur eller lege i hundeskoven.

Foto: Jens Wognsen

Hunden skal også have en god ferie!

På Nordfyn er hunde velkomne på alle campingpladser, flere af hotellerne og i rigtig mange feriehuse. På Hasmark Strand Camping har de endda hundegårde, ligesom der bliver afholdt forskellige hundetræf både her og på Bogense Strand Camping. De fleste campingpladser har et hundebad på pladsen og hundeskov lige i nærheden.

Vi glæder os til at se jer alle sammen!

Hundeskove

Lad hunden løbe frit!

Foder og tilbehør

Få den bedste mad og sjovt legetøj til hunden!

Dyrlæger på Nordfyn

Der er altid en dyrlæge at få fat på, hvis I har brug for det!

Hunden på strand og i naturen

Må hunden komme med til stranden? Må hunden komme med i skoven? Vi giver dig svar på, hvor du må gå med hunden!

Må hunden komme med i skoven?

Hunden må tages med til naturområder og skove, så længe den er i snor. Kig altid på skiltene for at se, hvordan reglerne er. Det er kun i særlige hundeskove, at hunden må løbe frit.

Må hunde være på Blå Flag-strande?

Hunde må ikke bade på Blå Flag-strande, og de skal føres i snor på den bageste del af Blå Flag-zonen, så man kan passere Blå Flag-stranden langt fra de folk, der bader.

Må hunden komme med til stranden?

Med mindre der er skiltet anderledes, må hunde løbe frit på stranden fra primo oktober til ultimo marts så længe du kan kalde den til dig, så den ikke generer andre dyr eller mennesker. I sommersæsonen skal hunden være i snor på de fleste strande. Bemærk at der er særlige regler for Blå Flag-strande.